I slutningen af 90’erne startede en stadig pågående diskussion om, hvorvidt fodgængerfelter medførte en falsk tryghed for fodgængerne. Det har betydet, at flere danske kommuner har nedlagt eller ombygget deres fodgængerfelter bl.a. til fordel for støtteheller. En nyere undersøgelse af otte lokaliteter har dog ikke kunnet finde en signifikant risikoforskel mellem de to udformninger af fodgængerkrydsninger.

Fodgængere er en meget udsat trafikantgruppe, der ofte bliver involveret i trafikuheld, når de krydser vejen. De er derfor ofte ofrene i de mest alvorlige personskadeuheld herhjemme [1]. I samarbejde med Vejle Kommune og Via Trafik er der gennemført et konfliktstudie på fire lokaliteter i Vejle, der hver repræsenterer forskellige udformninger af fodgængerovergange. Målet med undersøgelsen er at kunne afgøre, hvilken udformning der giver den mindste risiko for fodgængeren.

Når fodgængere skal vælge rute, er nogle af deres kriterier, at ruten skal være tryg og kort. Opfyldes disse krav ikke, vælger fodgængerne en anden rute. Derfor er det væsentligt, at de vejkrydsninger, der nødvendigvis skal foregå i terræn, er trygge og sikre. Før dette kan indgå i den trafikale planlægning, er det nødvendigt at afgøre, hvad der definerer ”tryghed” for fodgængere. Til dette formål har barrierevirkningen og –effekten tidligere været værktøjer, der kunne belyse emnet, men efter fjernelsen af beregningsmetoderne kan det frygtes, at dette ikke længere overvejes ved anlæg.