Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Hvert femte år skal den strategiske EU-støjkortlægning gennemføres - jævnfør EU’s støjdirektiv. Direktivets formål er at etablere en fælles fremgangsmåde til at undgå, forebygge eller begrænse gener og skadelige virkninger, der skyldes eksponering for ekstern støj. På den baggrund er den fælles EU-beregningsmetode CNOSSOS udviklet. Selve metoden er tidligere gennemgået i Trafik & Veje – i denne artikel gennemgås forskellen på resultaterne af beregningerne med CNOSSOS og Nord2000.
Ifølge EU’s støjdirektiv skal der gennemføres en strategisk kortlægning af støj hvert 5. år. I Danmark omfatter det trafikstøj i 17 kommuner i Hovedstadsområdet, byområderne i Aarhus, Odense og Aalborg, samt de største statslige veje, jernbaner og større lufthavne. Indtil nu har den nationale beregningsmetode, Nord2000, været anvendt til støjberegningerne. Fra og med den næste kortlægning i 2022 skal den fælles EU-beregningsmetode, CNOSSOS, anvendes. I denne artikel fokuseres på ændringerne for beregningen af vejtrafikstøj.
Støjforurening er en voksende miljøbelastning og årsag til stigende bekymring. Vejtrafik er den mest dominerende kilde til støjforureningen, og i den seneste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur anslås det, at 125 millioner mennesker i EU er udsat for vejtrafikstøj over 55 dB Lden. I Danmark anslås det at 1,5 millioner er udsat for støj fra veje over den vejledende grænseværdi på 58 dB Lden.
