Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Hver dag passerer tusindvis af trafikanter gennem byens kryds – men hvad ved vi egentlig om dem? Trafiksignalanlæg er en central del af den urbane infrastruktur, og de genererer store mængder data, som ofte er underudnyttet. I takt med at kommuner og vejmyndigheder efterspørger mere datadrevne beslutningsgrundlag, er der et stigende behov for at udnytte disse data mere effektivt. Ved at aktivere og analysere data fra trafiksignalanlæg kan vi opnå bedre indsigt i trafikudviklingen og forbedre mobiliteten – både for cyklister, fodgængere, busser og biler. Læs videre og få indblik i Sidsel Kjems’ konkrete use case fra Københavns Kommune.
Københavns Kommune har fået udviklet en strategisk trafikmodel for hovedstadsområdet: COMPASS. COMPASS skal øge Københavns Kommunes anvendelse af trafikmodelberegninger i beslutningsprocesser, og COMPASS skal øge kommunens anvendelse og viden om trafikmodeller i vores organisation. Københavns Kommune har opgraderet sin viden om trafikmodeller og gør klar til at anvende COMPASS internt som beslutningsstøttende værktøj i nær fremtid.
Københavns Kommune har taget initiativ til at udvikle en ny strategisk trafikmodel for Hovedstadsområdet, som vil kunne benyttes til små og store beslutninger om udviklingen af fremtidige infrastrukturer i de kommende årtier. Formålet er at få en model, som er mere detaljeret end den nuværende, så den også kan bruges til beregninger af mindre ændringer, samt en model, som er mere brugervenlig og dermed kan bruges af Københavns Kommunes egne trafikplanlæggere i det daglige arbejde.
