Den mængde data, vi indsamler, er gennem årene øget kraftigt. Samtidig er vores muligheder for at gemme og analysere data heldigvis også øget. Med stærke dataanalyseværktøjer er det muligt at bearbejde og udstille data på nye måder og herved se nye sammenhænge, som kan bidrage til at optimere driften og forbedre funktionaliteten af systemer inden for flere anvendelsesområder. Denne artikel beskriver anvendelsen inden for Vejdirektoratets trafikledelsessystemer - et projekt udviklet i samarbejde med AFRY.

Åbne signalsystemer har de seneste år været et område i udvikling, og dermed står vejmyndighederne over for en række strategiske beslutninger. AFRY har for Vejdirektoratet gennemført en benchmarkanalyse af, hvordan ni danske vejmyndigheder samt fire europæiske lande forholder sig til fx valg af kommunikationsprotokol, mulighed for at flytte programmeringsopgaver væk fra leverandører og mulighed for at dele data mellem systemer og vejmyndigheder.

På og ved vores veje findes en stor mængde udstyr af varierende type, fabrikat og alder. Noget udstyr er overvåget, noget kan styres, men meget kan ingen af delene. I ÅF har vi gennemført en række projekter, hvor vi har koblet både eksisterende og nyt udstyr sammen i et fælles overvågnings- og styringssystem. Herved har vi fået en mere smart trafikstyring på vores veje. Vi har gjort det ved at tage det i små bidder. På den måde har der været tale om en evolution – og ikke en revolution.

I Danmark findes omkring 2800 signalanlæg fordelt på et stort antal vejbestyrelser. De enkelte kommuner ejer og driver signalanlæg på deres egne veje, og Vejdirektoratet har ca. 300 signalanlæg på statsvejene, som løber på tværs af kommunegrænserne. Styring af langt de fleste signalanlæg sker udelukkende lokalt uden mulighed for her og nu at tilpasse styringen til en større uplanlagt ændring i trafikmønstret, fx som følge af et færdselsuheld på en motorvej.