Hillerød Kommune ønsker at forbedre forholdende for mennesker med funktionsnedsættelser. Ikke kun de permanente forhold, men også de midlertidige forhold, herunder afspærring ved anlæg. Da kommunen i efteråret 2023 udarbejdede en ny tilgængelighedsplan, var det derfor nærliggende at udarbejde anbefalinger til tilgængelighed ved vejarbejde. Dette er der kommet en ny guideline ud af.

Mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse, usynlige handicaps og skjulte diagnoser inkluderer en række brugere, hvis behov ikke hidtil har været undersøgt i relation til færdselsarealerne. Derfor har vejregelgruppen ”Tilgængelighed” igangsat et projekt, hvor formålet er at indsamle viden om disse brugeres behov, når de færdes som fodgængere i trafikken.

I år er det 20 år siden, vejregelhåndbogen ”Færdselsarealer for alle” for første gang så dagens lys. Så da der i efteråret 2021 skulle foretages mindre rettelser i håndbogen, valgte Vejregelgruppen Tilgængelighed, at det var på tide at give håndbogen i ordentlig makeover.

Gennem de seneste år er universel udformning blevet en integreret del af vej- og pladsprojekter. Det er ofte et krav i offentlige projekter, og landskabsarkitekter får ikke længere nervøse trækninger ved ordet; ”tilgængelighed”. Der arbejdes med taktile ledelinjeelementer og naturlige ledelinjer, mens brugen af kontrastfarver ofte udelades – og det er en skam. I denne artikel vil vi derfor sætte fokus på, hvordan man med kontrastfarver kan skabe smukke og tilgængelige byrum.

Som kommunal driftsenhed er det altid et mål at udnytte ressourcerne bedst muligt i forhold til den opgave, der er afsat penge til. I dagligdagen løses langt de fleste opgaver med de kompetencer, som driftsenhederne selv besidder. Det sker dog, at der er opgaver, som kræver særlig ekspertise, hvor rådgivningsbistand er nødvendig for at sikre sig, at lovgivning og retningslinjer er overholdt. Et eksempel på en sådan opgave kunne være tilgængelighedsprojektet ’Tilgængelighed for blinde og svagsynede samt kørestols- og rollatorbrugere i signalanlæg’, hvor Glostrup har samarbejdet med Via Trafik.

Hvordan sikrer vi bedst mulig tilgængelighed på offentlige veje og stier, og hvad kan man som kommune gøre, hvis man kun har en lille pose penge afsat på området? Skal pengene så bruges på planlægning eller anlæg? Bør man indføre tvungen tilgængelighedsrevision på nye projekter, og resulterer det overhovedet i bedre projekter? Det forsøger jeg at besvare i denne artikel gennem eksempler på tre kommuners forskellige tilgange til løsninger af deres tilgængelighedsudfordringer og beskrivelse af tilgængelighedsrevision, og hvad vi kan få ud af dem.

Kommunalt cykelstiprojekt og statsligt sortpletprojekt samles i et af Københavns vigtigste knudepunkter. Københavns Kommune ønsker at anlægge cykelstier på Borgervænget, Rovsinggade og Lyngbyvej, som alle fører op til krydset ved Hans Knudsens Plads. I samme kryds ønsker Vejdirektoratet at forbedre trafiksikkerheden, da krydset er udpeget som en sort plet. Projekterne skal begge anlægges i efteråret 2012, og for at undgå lange sideløbende sagsbehandlinger har kommunen og Vejdirektoratet valgt at slå projekterne sammen.

Holbæk Kommune er ved at få udarbejdet en tilgængelighedsplan. Det bliver en strategisk handlingsplan, hvor indsatserne løbende kan justeres og målrettes de steder, hvor man får mest for pengene. Arbejdet udmærker sig ved, at kommunen gør en stor indsats i forhold til at inddrage borgerne og interessegrupper undervejs i processen. Arbejdet involverer kommunens 17 lokalfora (lokale netværk i hver af Holbæk kommunes 17 bysamfund, hvor borgere, foreninger og organisationer er i løbende dialog med hinanden og med lokale brugerråd og politikere i Holbæk kommune) kommunens Handicapråd, og brugerorganisationer, der alle yder en stor indsats for at planen forankres i hele kommunen.