Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Parkering rummer mange dilemmaer og paradokser, der skaber behov for at afveje interesser. I juni 2024 vedtog byrådet en ny parkeringspolitik for Aalborg Kommune. Politikken bygger dels på grundige undersøgelser af parkeringssituationen i Aalborg og dels på holdningsundersøgelser og dialogprocesser, hvor en bred pallette af byens brugere har været involveret. Målet har været at skabe en både visionær og robust politik, der sætter rammen for de kommende års indsatser
Aalborg Kommune har udforsket, hvad der kan udledes om parkeringsadfærd fra data, der stammer fra transaktioner fra betalingsparkering. Belægningsgrader kan opgøres mindre ressourcekrævende, men har visse begrænsninger i forhold til spoledata. Modsat spoledata er det til gengæld muligt blandt andet at bestemme parkeringsoplandet og analysere på parametre som betalingstid, parkeringstid og parkeringshyppighed
Aalborg Kommune blev i 2018 kåret som Årets Højdespringer i Den Nationale Cyklistundersøgelse og kunne samtidig bryste sig af at være den mest populære cykelkommune vest for Storebælt. Der var dog også malurt i bægeret. Tilfredsheden er blandt landets laveste, hvad angår cykelparkering og muligheden for at kombinere cykel og offentlig transport. I samarbejde Nordjyllands Trafikselskab (NT) forsøger Aalborg Kommune nu at gøre noget ved dette.
