Politiet registrerer under 100 eneuheld med cyklister om året. Fokus på og kendskab til de mest gængse uheldsfaktorer blandt denne uheldstype er derfor begrænset. Et forskningsprojekt fulgte cirka 7.000 cyklister i et helt år, hvilket endte ud i 349 selvrapporterede eneuheld på cykel. Formålet med forskningsprojektet var at afdække uheldsfaktorer for eneuheld på cykel baseret på selvrapporteringer blandt aktive cyklister i Danmark.

Samkørsel kan bidrage til den grønne omstilling og er et godt bud på fremtidens mobilitetsform. Det vurderes, at samkørsel har et potentiale, da danskerne finder samkørsel interessant i en grøn kontekst og ser fordele forbundet med at køre sammen. Der er særligt et potentiale ved pendling til og fra arbejde eller uddannelse trods flere barrierer. For at udnytte potentialet fuldt ud, er det nødvendigt at have kendskab til, hvad der kan motivere til at bruge samkørsel, samt hvem der kan motiveres.

Mange landsbyer har det tilfælles, at de gennemskæres af en meget trafikeret hovedvej. Det almindelige greb for at få trafikanterne til at sænke hastigheden og overholde fartgrænsen på 50 km/t er bump og chikaner. I landsbyen Sjørring har Thisted Kommune med støtte fra TrygFonden sammen med to kunstnere fra Thy udformet nye kunstneriske indslag, som skal få trafikanterne til at sætte farten ned.

I en befolkningsundersøgelse bad vi et tilfældigt udsnit af danskere om at indrapportere deres trafikulykker gennem et år. På den baggrund er det bedste bud på trafikulykkernes fulde omfang i Danmark, at der er 85.300 personskader pr. år. Over 70 % af disse er skader blandt bløde trafikanter. De fleste sker i byer

Kan uheldsramte selv berette korrekt og præcist om deres uheld, så deres selvrapportering kan anvendes i trafiksikkerhedsarbejdet? Det har været det store omdrejningspunkt for et forskningsprojekt med støtte fra TrygFonden, hvor patienter på akutmodtagelserne i Region Nordjylland gennem et år har selvrapporteret deres uheld. Resultaterne fra projektet ligger nu klar.

Baseret på 27.000 ture er vejrets betydning for bilistens hastighedsvalg på større veje i det åbne land undersøgt. Generelt kører bilisterne 3 km/t langsommer ved temperaturer under frysepunktet ift. over frysepunktet. Hastigheden reduceres med 2,6 km/t, når vejene er våde ift. tørre veje. mens den reduceres med ca. 5 km/t, når vejen er fugtig/våd og temperaturen samtidigt er under 0 °C.