Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)
Grøn energi ligger højt på den politiske dagsorden. Salget af nye benzin- og dieselbiler skal stoppes fra 2030, og der skal flere el-biler på de danske veje. Manglende ladestandere udgør en betydelig barriere for at udbrede el-bilerne, og der er behov for flere for at nå regeringens mål om 70 % reduktion af CO 2 i år 2030. Lovgivning om ladestandere er reguleret i diverse love, men grundlæggende er der i den nuværende lovgivning ikke hjemmel til, at kommunerne aktivt kan gå ind og understøtte udviklingen. Dette skaber en uklar retsstilling på området, men ligeledes en ubalance hos kommunerne, der både skal agere som myndighed, arbejdsgiver, flådeejer, grundejer og bygherre. Men med et nyt lovforslag bliver det måske nemmere.
Det har igennem længere tid været varslet, at der skulle ske en større ændring af ekspropriationsreglerne, og nu er det vist alvor. Transportministeriet har sendt et lovudkast i en ”målrettet interessenthøring”, og det er ambitionen at fremsætte lovudkastet i folketingssamlingen 2021/22. Meget er derfor fortsat usikkert, men det ser ud til, at den enstrengede model for kommunal ekspropriation og taksation kan blive en realitet.
Alle vil gerne bidrage til forbedring af klimaet og fremme den grønne dagsorden. Udfasning af diesel- og benzinbiler hjælper, men det er ikke let for kommunerne at få overblikket over, hvad man kan og skal som kommune. Vi forsøger her at give en hurtig indflyvning over rettigheder og pligter.
Den formentlig mest omtalte ekspropriationssag i danmarkshistorien fik sin afslutning i Vejdirektoratet, da der blev truffet afgørelse den 23. oktober 2019, og Vejdirektoratet konkluderede, at kommunens ekspropriation efter vejloven var lovlig. Selvom der er blevet skrevet og talt meget om vejen i Vejen og landmandens kamp mod staten og kommunen, fortjener Vejdirektoratets afgørelse at få et par bemærkninger med på vejen.
