Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Bruger du den kollektive trafik på landet i Danmark? Det gør nogle af os. Men ikke alle. Og heller ikke alle beslutningstagere. Men kollektiv trafik er ikke en skrivebordsøvelse; det er en konkret, levet virkelighed for brugerne. Derfor er det vigtigt, at vi skaber indsigt i, hvordan det faktisk er at bruge den kollektive trafik på landet. Gennem en række brugerrejser udviklet via feltarbejde i Syddjurs Kommune, kommer vi tættere på den virkelighed, som møder de lokale brugere.
Samkørsel kan bidrage til den grønne omstilling og er et godt bud på fremtidens mobilitetsform. Det vurderes, at samkørsel har et potentiale, da danskerne finder samkørsel interessant i en grøn kontekst og ser fordele forbundet med at køre sammen. Der er særligt et potentiale ved pendling til og fra arbejde eller uddannelse trods flere barrierer. For at udnytte potentialet fuldt ud, er det nødvendigt at have kendskab til, hvad der kan motivere til at bruge samkørsel, samt hvem der kan motiveres.
Interessen for klimaudfordringen har aldrig været større blandt befolkningen, medierne og politikerne. Siden 1990 er siddende regeringer kommet med sit bud på, hvordan transportsektoren skal håndtere udfordringen, og med hvilke politiske styringsmidler sektoren skal reducere sin CO2-udledning. Eksempelvis anføres i ”En grøn transportpolitik” fra 2009, at den kollektive transport skulle løfte størstedelen af fremtidens vækst i trafikken. Den trafikpolitiske strategi har været konsekvent brug af ”gulerod” i form af tillokkende styringsmidler, hvor fremme af alternativerne til privatbilismen alene skulle føre til et frivilligt skift i transportadfærd. Det er imidlertid ikke sket, og har resulteret i at udledningen fra vejtransporten blot er fortsat med at stige, og udgør i dag mere end 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Denne artikel fortæller om en Stated Preference undersøgelse, der viser, at der skal mere til end blot prisreduktioner og afkortet rejsetid på den kollektive transport, hvis bilisterne skal hives ud af bilerne.
