Intet nytår uden ændringer i vejloven. To kerneområder kan fremhæves som særligt betydningsfulde: et øget fokus på beredskab, der i stigende grad sætter sit præg på hverdagen og udvider myndighedernes beføjelser under ekstraordinære omstændigheder, samt ikrafttrædelsen af Gigabitinfrastrukturforordningen og i forlængelse heraf snart en ny teleinfrastrukturlov, der skal ensarte reglerne for gravearbejder.

Det klare udgangspunkt i vejloven er, at kommuner som hovedregel selv finansierer de anlæg, som er nødvendige for trafikkens art og omfang. Sagt med andre ord skal kommunen og staten sikre, at de offentlige veje kan håndtere den trafik, der er på vejene. Som privat grundejer eller bygherre kan man ønske at udvikle de offentlige veje, selvom disse ønsker ikke nødvendigvis indgår i kommunens eksisterende planlægning. Eksempler kan være ønsket om bedre adgang til et større udviklingsområde, omlægning af en eksisterende vej for at optimere udnyttelsen af en ejendom eller blot forbedret adgang til en ny butik. Det er naturligvis positivt, hvis vejmyndighederne kan imødekomme sådanne ønsker, men ofte findes der ikke en særlig pulje til at finansiere uforudsete borgerønsker. I de situationer er der flere lovfastsatte muligheder for, at der kan ske ekstern finansiering af offentlige veje. Artiklen dykker ned i de muligheder.

Der ligger allerede mange ledninger i vejnettet, der skal anlægges, driftes og udskiftes. Nu kommer de store udrulninger af fjernvarme og el-net, og uanset hvor meget koordineringer, der forsøges gennemført, kommer der til at være ekstraordinært mange gravearbejder i de kommende år. Det er selvfølgelig en belastning for vejmyndighederne; intet gravearbejde i vej uden en tilladelse. Hvad kan vejmyndighederne stille af krav? Hvor standardiseret kan det gøres? Hvordan sikres fremkommeligheden under disse vilkår? Det vil vi se nærmere på.

Når der gennemføres infrastruktur- og byudviklingsprojekter, har det typisk den konsekvens, at arealerne anvendes på en ny måde. I den forbindelse skal der oftest ske omlægning eller forstærkning af de ledninger, der ligger i arealerne. Ledningsomlægning medfører som regel diskussioner om, hvem der skal betale, det vil sige, hvorvidt gæsteprincippet finder anvendelse, eller om det er fraveget. Der er kommet nye domme, der ændrer på gæsteprincippet, herunder særligt i den situation hvor ledninger oprindeligt er anlagt i vejarealer på et offentligretligt grundlag.

Vintervedligeholdelse og renholdelse af private fællesveje er en del af de forpligtelser, der følger med, når man er grundejer af sådanne veje. Da iagttagelsen af disse forpligtelser kan være tidskrævende og besværlige, vedtog et flertal af Folketingets partier den 21. april 2022 et forslag til ændring af privatvejsloven, så der nu er mulighed for, at kommunerne og borgerne kan indgå aftaler om serviceordninger, der omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af private fællesveje. De nye regler trådte i kraft den 1. maj 2022.

Transportministeriet sendte den 29. juni 2022 udkast til forslag til ændring af lov om private fællesveje i offentlig høring. Høringsfristen udløb den 17. august 2022. Med lovforslaget foreslås det, at der i lov om private fællesveje indarbejdes en ny hjemmel, som skal give ledningsejere af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet mulighed for at anmode kommunalbestyrelsen om at meddele tilladelse til at placere kablerne ved private fællesveje på landet.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag har for nyligt udgivet ”Privatvejsloven med kommentarer af Louise Heilberg og Finn Kjær Christensen”. Bogen gennemgår alle privatvejslovens bestemmelser, relevante domme og afgørelser i et forsøg på at gøre det forståeligt for alle, der måtte stifte bekendtskab med området.

Klimaloven, som Folketinget vedtog i 2019, fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 - og være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Med henblik på at understøtte disse mål har Folketinget vedtaget en ny lov om infrastruktur for alternative drivmidler. Den såkaldte AFI-lov skal være med til at reducere transportsektorens udledning af drivhusgasser og give kommuner og regioner værktøjer til at opsætte ladestandere til andet end blot kommunens og regionens egne elbiler.

Østre Landsret har i en helt ny dom understreget, dels hvem der skal sagsøges, hvis Vejdirektoratet som klagemyndighed har vurderet sagen, dels hvorvidt en kommune kan blive forpligtet til at påtage sin vedligeholdelsesforpligtelse via sin adfærd.