Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Trafikstøj er generelt en af de mest generende miljøfaktorer. Trafikken giver støjgener og andre alvorlige helbredseffekter. Ikke alle steder kan man nedbringe støjen tilstrækkeligt, eller også kan mulighederne være i konflikt med andre ønsker til et område. Før og efter anlæggelsen af en ny gårdhave i Københavns Kommune blev der udført lydlandskabsmålinger. Selvom der ikke blev udført støjdæmpning, viste resultaterne, at det nye grønne miljø reducerede støjgenerne.
Hvordan kan man reducere den af beboerne oplevede støjgene uden at reducere det faktiske støjniveau udtrykt i dB? Det er hovedidéen i det europæiske FAMOSprojekt, som nu er afsluttet. En række forhold (moderatorer) til at reducere støjgenerne er beskrevet. Det er gjort på baggrund af resultaterne fra en lang række internationale studier af oplevede støjgener. Resultaterne præsenteres i en håndbog, hvor målgruppen er de europæiske vejmyndigheder.
Det opfattede lydmiljø har betydning for den oplevede støjgene. Derfor kan støjmålinger med fordel suppleres med lydvandringer, så der opnås en holistisk vurdering af lydmiljøet. I en ny metode foretager lokale borgere bedømmelser ved guidede lydvandringer. Dette suppleres med lydmålinger og kvalitative interviews. Et nyudviklet lydlandskabsindeks foreslås som hjælpeværktøj til at prioritere og evaluere anlægsprojekter, hvor f.eks. klimasikring er en oplagt mulighed for samtidig at mindske støjgener.
