Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
I denne artikel undersøges, hvordan COVID-19-pandemien har påvirket brugen af kollektiv transport i Storkøbenhavn gennem en toårig periode i årene 2020-21 ved brug af data fra Transportvaneundersøgelsen og Rejsekort. Analysen omfatter ændringer i de samlede passagertal fordelt over tid og sted, samt hvordan forskellige passagertyper ændrede brugen undervejs gennem perioden. Specielt fandt studiet, at det generelle fald i passagertal dækker over, at passagerer skiftede til mindre frekvente rejsemønstre.
I denne artikel undersøges det, hvordan sporarbejder påvirker passagerernes rejsemønstre, efter sporarbejdet slutter. Der tages udgangspunkt i den tre måneder lange sporlukning på Frederikssundsbanen i 2018. Ved hjælp af data fra Rejsekortet analyseres, hvordan sporarbejdet har påvirket forskellige passagergrupper. Analysen viser, at især pendlerne påvirkes negativt af sporarbejdet, og dette kan give værdifuld viden i forhold til planlægningen af de mange store sporarbejder på jernbanen i de kommende år.
I denne artikel undersøges, hvorledes passagerventetider afhænger af køreplanstype samt frekvens. Baseret på et stort antal observationer fra Rejsekortet fandt vi, at mange passagerer aktivt planlægger deres ankomst til stationen for derved at nedbringe deres ventetid - selv ved meget høj frekvens såsom 5-minutters drift. Resultaterne understreger vigtigheden i at offentliggøre nøjagtige og opdaterede køreplaner til passagererne, idet de derved kan spare tid ved at planlægge ankomsten.
