Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Offentligt tilgængelige ladestandere til elcykler er i dag kun udbredt i begrænset omfang, og hvor de findes, ses det ofte som enkeltstående, lokale initiativer. Vejdirektoratet har undersøgt udbredelsen af ladestandere, typer af elcykler, batterier og ladestik samt efterspørgslen efter offentlige ladestandere blandt forskellige grupper af elcyklister, og konklusionen er, at det primært er cykelturister og rekreative cyklister, der kan have et aktuelt behov for offentligt tilgængelige ladestandere.
I de seneste år har vi i Danmark oplevet et fald i cykeltrafikken. For at skabe en forbindelse mellem hvad trafikanter svarer i spørgeskemaundersøgelser og konkrete handlingsorienterede principper, som kommunerne kan bruge i deres design af cykelfremmende tiltag, har Vejdirektoratet kigget på, hvilke omgivelser der får folk til at cykle, og hvordan denne viden kan omsættes til konkrete initiativer, som danske kommuner kan bruge til cykelfremmende tiltag.
