Danmark og Holland har begge en lang historie, når det kommer til at prioritere cykling. Men måden, dette gøres på i kryds, adskiller sig mellem de to lande. Ikke kun i geometrisk design, men også i måden trafiksignalerne programmeres. Fuldt beskyttede faser for cyklister er udbredt i Holland, men i Danmark anses disse for mindre ideelle på grund af reduceret effektivitet for biltrafikken. Så hvordan formår hollænderne at prioritere cykling, samtidig med at de minimerer forsinkelser for andre transportformer?

I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov, der kræver, at man inden for Danmarks grænser skal reducere den samlede udledning af CO2 i 2030 med 70 % i forhold til 1990, samt at vi i 2050 skal være klimaneutrale (og derved ikke udlede flere drivhusgasser, end der optages).

Cykelknudepunktsnetværket er ikke en konkurrent til eksisterende cykelinfrastruktur, men er et supplement til både de nationale ruter samt supercykelstier. Formå- let er at binde den eksisterende infrastruktur sammen for cyklister, der vil på dagsture, og gøre det nemt at planlægge udflugter i landdistrikterne. Netværket forbinder de smukkeste strækninger med fokus på at skabe den største cykelglæde og flowoplevelse.

Enhver cykeltur starter og slutter med behovet for at parkere sin cykel. Derfor er cykelparkeringshåndbogen fra 2007 til stadighed relevant. For at give det bedst mulige udgangspunkt opdateres håndbogen derfor med ny viden inden for området, så indholdet bliver tidssvarende.