Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
CONCITO og mange andre fagprofessionelle har over årene efterspurgt en overordnet tænkning om, hvilken mobilitet vi ønsker her til lands. Herunder om det er nødvendigt at blive ved med at bygge mere dyr infrastruktur med de skader på natur og klima, det fører med sig. CONCITO har derfor, med international inspiration, analyseret (CONCITO, 2024), hvordan en rammesættende national mobilitetsstrategi kunne udformes og forankres politisk. Nærværende indlæg udfolder anbefalingerne fra denne analyse.
For at leve op til Danmarks klimamål er det nødvendigt med hurtigere reduktioner i transportens udledninger. Vejsektoren udgør hovedparten af de nationale udledninger, så det er her, der skal sættes ind. De kommende års klimahandling må derfor forventes at føre til en opbremsning i trafikvæksten. Samtidig skal anlægssektoren levere sit bidrag til et klimaneutralt og klimarobust Danmark. Det kalder på nytænkning af, ”om”, ”hvornår” og ”hvordan” vi beslutter, designer og anlægger infrastruktur.
