Nye regler for vejbump og fartdæmpere, som er fastsat i Vejbumpbekendtgørelsen, har udløst den største opdatering af håndbogen ”Fartdæmpere” i over 20 år. Artiklen præsenterer de nye vejledninger, procedurer og krav til udformning, udførelse og kontrol af fartdæmpere, herunder overgangen fra G-påvirkning til geometriske krav for vejbump.

Det startede med udvikling af nyt måleudstyr til bump og en intention om fastsættelse af nye grænseværdier for den vertikale acceleration (G-påvirkning) og ryk (ændring i acceleration), men endte et helt andet sted. Arbejdet med fastsættelse af ny vejbumpbekendtgørelse var på lidt af en omvejskørsel, før den endte, hvor den gjorde. Du kommer her med på en lille rejse.

Revideret fartdæmperhåndbog Ny arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt.

Tilgængelighed for alle er ikke enkelt. Byrummet skal fungere for mange mennesker med forskellige – og ofte modsatrettede – behov. En løsning, der forbedrer tilgængeligheden for én gruppe, kan samtidig skabe nye barrierer for en anden. I denne artikel sætter vi fokus på fodgængeres modsatrettede behov og giver bud på, hvordan man kan navigere i spændingsfeltet mellem forskellige funktionsnedsættelser for at skabe mere inkluderende byrum.

På verdensplan findes knap 800 turborundkørsler, hvoraf over halvdelen ligger i Holland, som også er turborundkørslens oprindelsesland. Nu har turborundkørslen bredt sig til lande som Polen, Tyskland og Finland, hvor antallet af turborundkørsler stiger – med god grund. Turborundkørsler er både trafiksikre og har en høj kapacitet sammenlignet med andre krydstyper. Er tiden kommet til, at vi også skal overveje at have turborundkørsler? Det har vejregelgruppen ’Veje og stier i åbent land’ undersøgt.

Mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse, usynlige handicaps og skjulte diagnoser inkluderer en række brugere, hvis behov ikke hidtil har været undersøgt i relation til færdselsarealerne. Derfor har vejregelgruppen ”Tilgængelighed” igangsat et projekt, hvor formålet er at indsamle viden om disse brugeres behov, når de færdes som fodgængere i trafikken.

Cykelinfrastrukturen er voksende, og det samme gælder salget af lad- og andre specialcykler. Men pladsen i byerne er trang, og det giver udfordringer i blandt andet signalregulerede kryds. I de seneste år er flere kryds ombygget for at forbedre forholdene for cyklisterne, og antallet af cykeløer er voksende. Der findes foreløbigt ingen vejledninger til udformning af cykeløer, og derfor er Vejdirektoratet, i samarbejde med Via Trafik, i gang med at fastlægge nye designanbefalinger, som også sikrer, at specialcykler kan anvende cykeløerne. Foreløbige resultater er sammenfattet i det følgende.