I de større danske byer arbejdes på at fremhæve gang som mobilitetsform. Attraktive gangforhold giver mere plads til mennesker, et levende byliv og går hånd i hånd med mere grønt i byen. Det kommer dog ikke af sig selv, når pladsen i byerne er begrænset. Indsatsen bør gå på to ben: Strategisk forankring i relevante politiske planer og konkret indarbejdelse i mindre projekter. Eksempler fra København, Aarhus og Aalborg viser, at mere attraktive gangforhold ofte kan skabes med mindre greb.

I de større danske byer arbejdes på at fremhæve gang som mobilitetsform. Attraktive gangforhold giver mere plads til mennesker, et levende byliv og går hånd i hånd med mere grønt i byen. Det kommer dog ikke af sig selv, når pladsen i byerne er begrænset. Indsatsen bør gå på to ben: Strategisk forankring i relevante politiske planer og konkret indarbejdelse i mindre projekter. Eksempler fra København, Aarhus og Aalborg viser, at mere attraktive gangforhold ofte kan skabes med mindre greb.

Københavns Kommune vedtog i 2022 en byrums- og trafikplan for Middelalderbyen, som har et særligt fokus på prioritering af fodgængere og cyklister i gader og byrum. I artiklen præsenterer vi planens principper for prioritering af fodgængere i Københavns historiske bymidte, fremhæver betydningen af en omfattende borgerinvolvering og byrumsforsøg forud for udvikling af planen - og understreger vigtigheden af, at gang prioriteres i planlægning og udvikling af danske byer.

Københavns Kommune har ambitiøse mål for at få flere københavnere til at benytte byen til fods. Skal vi fuldt ud udnytte de mange potentialer i at fremme fodgængermobilitet, så må vi have fokus på fodgængeres behov og interesser og blik for det særlige ved fodgængermobilitet, som adskiller sig fra andre mobilitetsformer på en række punkter.