Betalingsringen i Hovedstaden blev en politisk fuser. Og vel godt det samme, da denne løsning i dag virker både grov og forældet. Det mener Michael Knørr Skov fra Cowi, som i stedet anbefaler roadpricing, som i dag er på et teknisk niveau, der bør tages i brug, når den politiske samtale om et retfærdigt takstsystem er på plads.

Motorveje, tunneler og broer er det moderne samfunds symboler på fremskridt - og særligt hvis de bliver anlagt med planlagte korridorer for flora og fauna. Den colombianske biolog og økolog Juliana Dániel-Ferreira, som er tilknyttet Swedish University of Agricultural Sciences, arbejder med at dokumentere og begrænse infrastrukturens konsekvenser for biodiversitet.

I 2018 overtog Vejdirektoratet en række af Bygningsstyrelsens opgaver. På det tidspunkt var Bygningsstyrelsen presset af udvalgte projekter, og det blev besluttet at lade Vejdirektoratet, som havde de relevante kompetencer inden for projektledelse, jura og teknisk rådgivning, tage over. Her havde man mange års erfaring med at styre store og komplekse anlægsprojekter, som motorveje, broer og tunneller, hvor projektledelse, udbud, kontrakter og entreprenørstyring minder meget om bygningsopgaver.

Mohamad Mohajeri er ekspert i den hollandske virksomhed Ooms, og han vil på Vejforum give indblik i, hvordan grønne løsninger i vejbyggeri ikke blot er politiske målsætninger, men også en praktisk realitet. Her kan interesserede blive præsenteret for erfaringer med bæredygtighed fra Holland med fokus på bio-binders og varmblandings-teknologier.

Danmark elsker førertrøjen. Den har Danmark iført sig på en række områder som grøn energi, medicin og logistik – og faktisk mange andre områder. Men bølgen med selvkørende mobilitet synes lige nu at slå ind over andre kyster end de danske. Her halter vi ikke blot efter Kina og USA, men også en række europæiske lande.

Vejsektoren har i mere end hundrede år haft benzin- og dieselbiler som brugere af veje, gader, broer og tunneler. Men hvad med fremtiden? Inden længe vil alle køretøjer være elektriske – så hvad betyder det for vejsektorens grønne omstilling og planlægning? Det bliver et tema på Vejforum 2025.

Når de store entreprenørmaskiner først begynder at flytte rundt på landskabet for at bygge veje, broer eller anden infrastruktur, så er det vejentreprenøren, der leder slagets gang.

Mens nationerne i erklæringer som fx Paris-aftalen satte barren så højt, det politisk var muligt, så foregår der tættere på borgerne en udveksling af viden om løsninger, som deles flittigt og målrettet fra kontinent til kontinent.

Det internationale samarbejde TOD2 sammenligner data og byrumsanalyser fra kinesiske megabyer med danske og svenske byer. NIRAS deltager og har fokus på at skabe bæredygtige guidelines for design af mobilitetsknudepunkter.

Trafikformer, øget mobilitet og sammenhængende transportsystemer er i centrum overalt, hvor der gisnes om holdbare investeringer i fremtidens infrastruktur. Det er nemlig ofte en kvalificeret gætteleg, hvor der tilmed indgår rigtig mange penge, der enten kan øge fremkommelighed og livskvalitet eller i værste fald føre til spild eller overflødige investeringer, fordi udviklingen er gået i en anden retning, eller prioriteringerne har været for traditionelle.