Efter 10 års erfaring med partnering i Danmark er det nu muligt at gøre status. Hvornår går denne samarbejdsform godt, og hvornår går den dårligt? Artiklen ser på årsagerne til den positive og negative udvikling inden for partnering og foreslår valg af partneringmodel, hvor chancen for succes er størst.

Frederiksberg Kommune udarbejdede i 2001 en skolevejsundersøgelse og i 2002 en handlingsplan for sikring af skoleveje. Kommunen har siden arbejdet målrettet med at forbedre sikkerheden og trygheden på skolevejene i kommunen og fik i 2010 fornyet skolevejsundersøgelse. Siden 2006 har kommunen desuden arbejdet ud fra et fælles koncept for synliggørelse af skolerne.

Et nyt parkeringshus er i støbeskeen under Kvæsthusmolen i København. Skuespilhusets brugere og andre interessenter er med til at udforme det store underjordiske p-anlæg, som skal stå færdig i 2015.

En fjerdedel af alle ture i Odense Kommune foregår på cykel. Byen har en cykelinfrastruktur, hvor tryghed, sikkerhed og fremkommelighed har topprioritet. Arbejdet med at leve op til Odense som ”Cyklisternes By” foregår løbende, som det har gjort uafbrudt siden midten af 70’erne.

Letbanesamarbejdet i Østjylland besluttede i marts 2011 at igangsætte en såkaldt fase 1-undersøgelse af de østjyske letbanestrækninger, som umiddelbart synes mest sandsynlige at etablere som letbanens etape 2. Det er ønsket, at den lokale undersøgelse kan bidrage til, at det østjyske letbanenet i højere grad indtænkes i den statslige planlægning af infrastrukturen i Østjylland. Samtidig er det håbet, at staten vil engagere sig yderligere i projektet – både i forhold til prioritering af etaperne og til økonomi.

Aalborg har netop dette efterår indviet den første af i alt fem planlagte cykelpendlerruter i Aalborg. Arbejdet med at etablere et højklasset netværk af cykelpendlerruter sker med udgangspunkt i et ønske om at skabe særlige gode vilkår for cyklister på kortere strækninger i midtbyen og dermed få flere til at vælge cyklen på de daglige ture til og fra arbejde.

Bybaner, eller letbaner som de kaldes i Danmark, vinder indpas som et middel til at opgradere den kollektive trafik. Eksisterende systemer udvides og nye systemer etableres i mange europæiske byer. Men hvad kan et sådant system potentielt bidrage med? Hvad er formålet? Og hvilke udfordringer er forbundet hermed. Igennem erfaringer fra vores naboer i nord kan vi lære meget om den komplicerede proces ved at se nærmere på erfaringerne og udfordringerne med Bybanen i Bergen. Artiklen er baseret på et casestudie foretaget i Bergen i foråret 2011, som et led i Ph.d. projektet "Letbaner - effekter, erfaringer og potentialer".

På vegne af Vejregelgruppen ”Udstyr for veje og bygværker” opdateres Vejregler for vejbelysning, Håndbog for tekniske forhold og Håndbog for visuel udformning fra marts 1999. Regler og anvisninger i den nye håndbog bliver vejledende for alle statslige og kommunale vejbestyrelser i Danmark og omfatter alle veje, stier, pladser og byrum, hvor der er offentlig færdsel og adgang. Tilhørende broer, tunneller og andre særlige anlæg og bygværker er også omfattet. Målet med opdateringen er bl.a.: • at sætte særligt fokus på bestillerens rolle i forbindelse med opførsel af nye belysningsanlæg samt renovering af eksisterende • at opdatere de nuværende danske vejregler i forhold til de seneste års tekniske udvikling og praksis. Herunder krav til lyskilder, master, vedligeholdelsesfaktor samt belysning af tavler, broer, tunneller mv. • at gøre stoffet lettere forståeligt • at samle viden fra ”Vejregler for vejbelysning”, ”Håndbog for tekniske forhold”, ”Håndbog for visuel udformning”, ”Belysningsplan for statens veje” og ”Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning” i én samlet håndbog for vejbelysning. For at indsamle erfaringer og ønsker til arbejdet med opdateringen af Vejbelysningsreglerne inviteres alle interesserede, såvel bestillere, projekterende og udførende til informationsmøde om den igangværende opdatering af Vejbelysningsreglerne. På mødet vil de planlagte ændringer blive præsenteret, og det vil være muligt at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Tid: Onsdag d. 18. januar 2012 kl. 13-15. Sted: ÅF Lighting, ÅF-Hansen & Henneberg, Lyskær 3 EF, 2730 Herlev Tilmelding: Sendes til Marianne Hornuff, MEH@afhh.dk, senest d. 11. januar 2012.

Langs mange stisystemer og boligveje i de danske kommuner står den klassiske Albertslund-lygte og for størstedelens vedkommende er de udstyret med en kviksølvlyskilde. Lygterne er i de fleste tilfælde af ældre dato. Den 1. september 2009 trådte EU’s eco-design direktiv (2005/32/EC) i kraft. Direktivet gennemføres ved rammelov nr. 308 af 30/04/2008 og med direktivets ikraftsættelse er det fra 1. januar 2015 ikke længere tilladt at markedsføre kviksølvlyskilder inden for EU. Med udfasningen af kviksølvlyskilden står mange kommuner derfor over for en ganske stor udfordring.