Fra den 1. januar 2027 må 7-akslede vogntog veje 58 ton mod 56 ton i dag, og den maksimale tilladte højde for lastbiler (og andre køretøjer) øges fra 4,1 meter til 4,2 meter. Ændringerne gælder hele vejnettet og gennemføres ved at opsætte tavler, der hvor bygværkernes bæreevne/højde er utilstrækkelig eller ukendt. Staten og kommunerne skal derfor inden den dato have skiltet de bygværker, som ikke kan klare den øgede frihøjde og/eller den øgede vægtgrænse.

I en årrække har det - i henhold til Vejdirektoratets (VD) vejledning for design af støjskærme - været tilladt at undlade eftervisning af udmattelseslevetid fra vindpåvirkning. I forbindelse med en kontrolberegning i henhold til Eurocode af flere eksisterende støjskærme er der dog bestemt meget korte levetider - i flere tilfælde under ét år. For at undgå meget omfattende og bekostelige forstærkningsprojekter har Rambøll på vegne af VD udført detaljerede analyser og tests for at øge de beregnede levetider på 11 støjskærme.

Cykelgader markerer et markant skifte i trafikprioriteringen, idet cyklister sættes i centrum frem for biler. Formålet er at skabe bedre forhold for cyklister og understøtte grøn mobilitet. Alligevel har erfaringerne fra de seneste år vist, at succesraten er blandet, og at cykelgadens potentiale ikke udfoldes automatisk. Effekten afhænger i høj grad af designet, trafikmængden og det politiske mod.

Gevinsterne ved en strategisk tilgang er betydelige: sikre vejens performance, forlænget levetid for konstruktionerne, reducerede totalomkostninger, øget sikkerhed og større transparens i beslutningsprocesserne.

Vejbranchen er ikke for hvem som helst, men alligevel betyder den nuværende situation med mangel på kvalificerede, uddannede kolleger, at vi må se efter nye metoder, hvis vi for alvor skal fylde de tomme stole, som står rundt omkring i vejforvaltningerne.

Centralt i Horsens skal der etableres en ny, specialdesignet bro i et af byens mest trafikerede knudepunkter. Projektet udspringer af behovet for at kunne håndtere den øgede trafikale belastning. Krydset ved Ove Jensens Allé og Høegh Guldbergs Gade ombygges og udvides ved, at den eksisterende bro fra 1934 over Bygholm Å udskiftes, og der etableres nye vejbærende konstruktioner. Projektet er præget af ugunstige geotekniske forhold, krav til åens vandføring samt etablering af en faunapassage.

Alle trafikanter er også fodgængere. Derfor hænger parkering af biler og cykler tæt sammen med forholdene for gangtrafikken, både til og fra parkeringen, men også for dem, der bare er fodgængere. Det handler om den plads, biler, cykler og fodgængere skal deles om at færdes på – og om tryghed, sikkerhed og plads til alle byfunktioner. Parkerede biler og cykler kan fx reducere gangarealer eller give dårlige oversigtsforhold for fodgængerne, og ladestandere til elbiler kan optage plads og fylde på fortovene. Derfor er det vigtigt at medtage forholdene for fodgængere ved parkeringsløsninger.

Fremtidens parkeringsløsninger er under pres i takt med, at byernes arealer fortættes og udnyttes af andre funktioner. Vi må ikke glemme, at parkering er en vigtig trafikal funktion, der har stor betydning for samfundet. Uanset politiske holdninger til biler og parkering, må den parkering, vi etablerer, være brugervenlig og funktionel. Det er ikke altid tilfældet, og vi må som trafikplanlæggere medvirke til at styrke dialogen om den gode parkering.

Renoveringen af Wilders Bro begyndte ikke med et udbud, men med en tvudsendelse og en undren over broens tilstand. Siden har JORTON været med fra de første skitser til udførelsen af en kompleks renovering midt i byen. Artiklen fortæller historien om processen, de valg, der blev truffet, og arbejdet med at styrke en over 120 år gammel bro uden at ændre dens udtryk.

Cykelparkering har længe været betragtet som inventar i form af stativer og overdækninger, placeret hvor der var plads. I takt med at cyklen spiller en stadig større rolle i den daglige mobilitet, og at flere kombinerer cykling med kollektiv transport, bliver det imidlertid tydeligt, at cykelparkering i stigende grad bør forstås som egentlig infrastruktur. Det gælder særligt ved stationer og mobilitetsknudepunkter, hvor kravene til funktion, tryghed og drift er høje.